Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Ledere vil have mere i løn


22.09.2008

Over halvdelen af lederne på de danske arbejdspladser er utilfredse med deres løn og synes selv, at de burde have en større pose penge hver måned. Det viser nye tal fra undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer.


55 procent af de adspurgte ledere mener, at deres samlede løn er ”for lav” eller ”alt for lav” set i forhold til deres ledelsesmæssige ansvar. Utilfredsheden er mest markant blandt de offentligt ansatte ledere.

- Jeg forstår godt, at mange ledere ikke er tilfredse med den løn, de får. Størstedelen af lederne arbejder rigtig mange timer og har et stort ansvar – alt imens deres løn vokser langsommere end den gennemsnitlige udvikling på arbejdsmarkedet, siger formanden for Ledernes Hovedorganisation Svend Askær.

Ifølge den seneste lønstatistik fra Ledernes Hovedorganisation får en privatansat leder i Danmark i snit 46.512 kroner om måneden. Fra 2006 til 2007 steg ledernes løn med 3,5 procent, mens den gennemsnitlige lønstigning for lønmodtagere i samme periode var på 4,3 procent.

- I tider med stor ledermangel vil mange dygtige ledere føle sig fristet til at søge nyt job, hvis de ikke mener, de bliver rimeligt belønnet for deres arbejde, fastslår Svend Askær.

Det er Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen Århus Universitet, som udarbejder Det Danske Ledelsesbarometer. 2008-udgaven i sin helhed offentliggøres i næste uge.

Forhandlingsteknik
Få det du kom efter – deltag i kurset
”Forhandlingsteknik”.

Læs mere og tilmeld dig
Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne