Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Ledere vilde med gør-det-selv


27.05.2008

Ledere tager oftere sagen i egen hånd, når vandhanen drypper og malingen skaller derhjemme, end resten af befolkningen. Det viser den nye Index Danmark undersøgelse, som Gallup udarbejder for Ledernes Hovedorganisation.


Helt konkret viser tallene, at 30 procent af lederne minimum en gang om ugen foretager mindre reparationer i hjemmet. For den samlede befolkning er tallet kun 18 procent.

Når lederne kaster sig over boligens små skavanker, er det samtidig med det nyeste værktøj i bæltet. Samme undersøgelse viser nemlig, at 41 procent af lederne handler i et byggemarked mindst én gang om måneden, mens det samme kun gælder for 26 procent for den samlede befolkning som helhed.

Ledelsesrådgiver i Ledernes Hovedorganisation Michael Uhrenholt mener, at gør-det-selv-arbejdet virker afstressende. Han peger samtidig på, at trangen til at fikse ting er ”medfødt” for lederne.

- Det er en del af deres natur, at de tager udfordringen op, hvis et rør er røget fra hinanden. Som leder har man en skabertrang, og så er der selvfølgelig tilfredsheden bagefter, hvor man kan sige ”det har jeg selv lavet”, siger han.

Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Er du stresset?
Stress kan ramme os alle. Hos Lederne kan du få hjælp og vejledning, hvis du rammes af stress.

Læs mere
 
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne