Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Ledere vælter sig i titler


29.04.2008

Dagene hvor en leder ”bare” hed salgschef eller direktør er for længst forbi. En ny opgørelse fra Ledernes Hovedorganisation viser, at der over en ti-årig periode er sket en fordobling i antallet af ledertitler.


Titler på ledere og stillinger med ledelsesansvar har de seneste år oplevet en kraftig vækst. Således florerer nu 3.969 forskellige titler i Ledernes Hovedorganisations medlemskartotek.

Det er dobbelt så mange som for ti år siden. Det er blandt andet titler som ”Network Quality Team Leader”, ”Assistant Rig Superintendent” og ”Care Competence Group Manager”, der nu har sneget sig ind i opgørelsen over ledertitler.

Et hurtigt blik ned over listen viser, at mange titler i bund og grund dækker over det samme. For eksempel er der 38 titler, der dækker over en stilling i HR-regi.

Men titelekspansionen er hverken tegn på snobberi eller blær, snarere en naturlig del af udviklingen, mener chefkonsulent i Ledernes Hovedorganisation Steen Ancher Jensen.

- Der er en tendens til, at specielt de store virksomheder udskifter de gamle titler til mere moderne titler, der er forståelige på tværs af landegrænser. Samtidig bliver lederjob mere specialiserede, hvilket også giver nye titler, siger han.

Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne