- Vi skal tage nogle fornuftige initiativer til at bevare langtidssyges tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kræver, at lederne får en meget central rolle i den opgave, siger Claus Hjort Frederiksen (på billedet) til det nye nummer af magasinet Lederne.
For at klæde lederne bedst muligt på til at håndtere sygefraværet, udarbejder Beskæftigelsesministeriet blandt andet en guide til, hvordan lederen senest i den fjerde uge gennemfører den krævede samtale med en langtidssygemeldt medarbejder.