Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Ledere arbejder 48 timer om ugen


13.10.2008

Et lederjob kan ikke klares inden for en arbejdsuge på 37 timer. Det viser Det Danske Ledelsesbarometer, som er udarbejdet af Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen Århus Universitet.


Ifølge undersøgelsen arbejder ledere i Danmark i gennemsnit 48 timer om ugen, heraf godt 10 procent af tiden hjemme. Der er tale om en stigning på tre ugentlige arbejdstimer sammenlignet med for 10 år siden.

Undersøgelsen viser også, at det især er de kvindelige ledere, som er begyndt at arbejde mere. For 10 år siden arbejdede mandlige ledere 46 timer om ugen og kvinderne 42 timer, men nu er tallet for begge køn oppe på 48 timer i snit.

- Vi ved fra Ledelsesbarometeret, at hovedparten af lederne synes, de har et rigtig spændende og udfordrende job. Derfor er langt de fleste også parate til at arbejde nogle ekstra timer for at få løst opgaverne. Men det er samtidig vigtigt, at lederne sætter grænser og er i stand til at sige fra, siger afdelingschef Kim Møller Laursen, Ledernes Hovedorganisation.

Han påpeger, at med muligheden for at arbejde hjemme og selv tilrettelægge store dele af arbejdsugen, kan lederne både håndtere en lang arbejdsuge og familie- og fritidslivet.

 
Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne