
Bonussen – overskudsdeling, resultatløn eller lignende – udgør i gennemsnit 10 procent af de pågældende lederes samlede løn. Jo højere niveau, lederne befinder sig på, desto større andel af lønnen udgør bonussen. For toplederne er det 9,6 procent af lønnen, som er bonus i en eller anden form, mens det for mellemledere er 4,0 procent.
De seneste dage har flere banker meldt ud, at de skærer ned i eller helt dropper bonusudbetalingen i år på grund af finanskrisen. Og formanden for Ledernes Hovedorganisation Svend Askær tror da også, at anvendelsen af bonusordninger foreløbig har toppet og nu vil begynde at dale.
- Med den finansielle krise, vi oplever i øjeblikket, vil der givetvis – også uden for den finansielle sektor – ske et fald både i antallet af kontrakter med indbygget bonus og i størrelsen af udbetalingerne, siger Svend Askær.
- Grundlæggende er det vigtigt, at man som leder skal kunne leve af sin grundløn. Bonussen er det, der kommer oven i som følge af at have skabt gode resultater, mener han.