4 job om ugen? Nye retningslinjer på vej
19.12.2008
På grund af kravet om, at alle ledige skal søge 4 job om ugen er arbejdsgiverne belastet af mange ansøgninger. Derfor har beskæftigelsesministeren varslet nye retningslinjer for lediges jobsøgningsaktivitet.
Vi forventer, at de nye retningslinjer bliver udsendt til a-kasserne om cirka 1 måned. Vi skriver til alle ledige, når det sker.
Som ledig er det vigtigt at du altid er aktivt arbejdssøgende. Vi har beskrevet nogle af de krav, som lovgivningen stiller til lediges jobsøgning. Vi har endvidere beskrevet, hvordan vi foretager de konkrete rådighedsvurderinger på de møder, som vi indkalder til.
Via linket til højre kan du læse mere om krav og rådighedsvurderinger.