Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Finanslovsaftale uden ambitioner


11.11.2008

Aftalen om finansloven for 2009, som faldt på plads i aftes, tager ikke i tilstrækkelig grad fat på de store samfundsøkonomiske udfordringer, det danske samfund står over for. Det mener formanden for Ledernes Hovedorganisation Svend Askær.


- Problemerne er nok en gang blevet skubbet ud i fremtiden. Risikoen for, at vi sender en regning videre til den næste generation, er blevet større, siger Svend Askær.

Han påpeger, at de nødvendige reformer på arbejdsmarkedet er udeblevet, og at løsningen på problemet med mangel på arbejdskraft er blevet udskudt.

- Det er stærkt bekymrende, at der heller ikke denne gang har været politisk vilje til at tage fat på at få gjort noget ved den for tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De nødvendige initiativer på det område nåede aldrig at komme på forhandlingsbordet. Samtidig blev den nødvendige modernisering af dagpengesystemet også udskudt på ubestemt tid, siger Svend Askær

Når arbejdsmarkedskommissionens forslag til øget beskæftigelse har lidt en krank skæbne, er der nu kun skattekommissionen tilbage. Den fremlægger sine forslag i starten af 2009.

- Nu må vi sætte vores lid til, at der er politisk vilje til at en reel reform af skatten på arbejde, særligt en reduktion af marginalskatten. Selv om man i lyset af den nuværende arbejdsmarkedsreform kan have sine tvivl. Det er imidlertid ved at være sidste chance for at sikre, at dansk økonomi holder sig på rette spor, siger Svend Askær.

Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
 
Magasinet Lederne
Alle numre findes online her på lederne.dk

Læs nyeste nummer
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne