Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Få bedre råd i det nye år


02.01.2008

Ledere skal lære at smide fløjlshandskerne og stille højere krav, når de går til lønforhandling.


Det siger chefkonsulent i Lederne Peter Salling Petersen, der oplever, at mange ledere ikke er gode nok til at kræve deres værd i kroner og øre:

- Jeg er overrasket over, at ledere generelt ikke er særlig forhandlingsvante. Selv for de, der er vant til det, er det svært at forhandle om egne forhold.

En af årsagerne til den begrænsede succes ved forhandlingsbordet er, at ledere i nogle tilfælde har en misforstået loyalitetsfølelse i forhold til virksomheden. Hvis lederen eksempelvis ved, at virksomheden ikke har den store lønpulje at rutte med, kan det hæmme lederens egen lønforhandling, vurderer Peter Salling Petersen.

Ledere i den private sektor fik i 2007 3,5 procent mere i lønningsposen. Dermed lå de en kende under den generelle lønstigning på det private arbejdsmarked på 4,3 procent.

Derfor kan der være god grund til at følge de råd, som Peter Salling Petersen har i ærmet:

Det første skridt på vejen til højere løn er at finde sin markedsværdi, for eksempel ved at kigge i Ledernes Lønstatistik. Dernæst handler det om at gøde jorden for sin lønstigning i god tid før selve lønforhandlingen. Og sidst, men ikke mindst, at bringe andet end kolde kontanter i spil, såsom betalt uddannelse, fri telefon og andet.


Får du den rigtige løn?
Tjek din markedsværdi med Ledernes Lønstatistik.

Tjek din løn
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne