Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

E-mailen skal også have ferie


17.06.2008

Sommerferien nærmer sig med stormskridt for de fleste danskere. Men alt for mange formår ikke at koble helt af fra arbejdet, selv om der står ferie i kalenderen, og det skyldes blandt andet e-mails.


- E-mails er blevet en af de største stressfaktorer og tidsrøvere og kan være med til at skabe ubalance, blandt andet for ledere, som vælger at være ”på” hele tiden. Når man er på ferie, men alligevel får en konstant strøm af e-mails ind via eksempelvis sin mobiltelefon, er det jo fristende at åbne beskederne og følge med i, hvad der sker på jobbet. Men resultatet bliver, at man ikke får slappet 100 procent af og ikke er ordentligt til stede over for familien, siger rådgivningschef i Ledernes Hovedorganisation Vibeke Skytte.  

Hendes råd til danskerne på vej på ferie er derfor klokkeklart: Sæt fokus på den arbejdsfri periode, som en ferie er. Nyd at være sammen med familie og venner. Og husk at sæt autosvar på e-mailen.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne