Efterløn og feriesagen – status fra A-kasse
01.04.2008
Mange af vore medlemmer henvender sig om denne sag. Vi kan godt forstå, at vore medlemmer gerne vil have deres manglende efterløn udbetalt snarest muligt. Vi gør også alt, hvad vi kan for, at det skal gå så hurtigt som muligt.
Vi fik for nyligt de manglende endelige retningslinjer fra Arbejdsdirektoratet for behandlingen af disse sager, og, vi har lige modtaget omfattende ændringer af vores edb-system i den anledning, som vi for øjeblikket er i gang med at teste.
Hvis denne test giver et tilfredsstillede resultat, forventer vi at de fleste af vore medlemmer vil få deres tilgodehavende inden for 1-2 måneder.
Vi har over 2500 sager, som skal behandles, og da en del af disse skal gennemgås manuelt, er det vores vurdering, at efterbetalingerne risikerer, at komme til at strække sig over resten af året.
Vi skal dog bemærke, at det beløb, der skal efterbetales, forrentes efter rentelovens regler om morarenter, hvor renten for tiden udgør 11,25 pct. Dvs. at vore medlemmer bliver kompenseret for deres tålmodighed.
Vi håber at I, som medlemmer, på denne baggrund har forståelse for, at der fortsat kan gå nogen tid, før alle sagerne er afsluttet.