
- Mange fravælger i disse år at være medlem af en a-kasse. Årsagen er indlysende – dagpengene giver en dækning på under 50 procent af den tidligere løn. Til gengæld kan de ledige så få lov til at modtage dagpengene i en meget længere periode, end de har behov for. Tænk engang hvis vi havde et system, hvor dækningen var højere og perioden til gengæld meget kortere – det ville være et godt bytte for mange, siger Svend Askær.
Han mener, at det nuværende dagpengesystem er en trussel mod den danske model og opfordrer politikerne til nytænkning – inden det er for sent.