Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Tredobling af nydanskere på lederuddannelser


10.03.2008

Der er sket næsten en tredobling i antallet af nydanske ledere, som sætter sig på skolebænken for at blive endnu bedre til jobbet. Det fremgår af nye tal for antallet af deltagere på de grundlæggende AMU-lederuddannelser på landets erhvervsskoler.


I 2004 startede 325 ledere med anden etnisk baggrund end dansk på AMU-lederuddannelserne, og det antal steg i 2007 til 908. De 908 ledere er fordelt med 530 mænd og 378 kvinder.

- De mange nydanske ledere på lederuddannelserne er gode rollemodeller. Det er vældig positivt, at de kan medvirke til, at integrationen blandt andet foregår via arbejdsmarkedet, og det er vigtigt, at lederen går forrest og viser både medarbejdere og andre lederkolleger, at kompetenceudvikling er vigtigt, siger chefkonsulent Thomas Christensen fra Ledernes Hovedorganisation.

Mest efterspurgt er ”Den Grundlæggende Lederuddannelse”, ”Projektlederuddannelsen” og en række kortere uddannelser inden for kommunikation, situationsbestemt ledelse, personalesamtaler og coaching.

Hjælp til valg af lederuddannelse
Lederne er klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for rådgivning i valg af lederuddannelse.

Ledernes Uddannelses-
rådgivning
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne