
Sådan lyder nogle af de lidt usædvanlige budskaber fra Ledernes Hovedorganisation – men det er vel at mærke budskaber, som kun skal efterleves, hvis målet for lederen er ”fiaskoledelse”.
- En af vejene til fiaskoledelse er, hvis lederen møder halvsløj op på arbejde, som det er praktiseret af mange. Det bliver gjort i den bedste mening i en ofte meget travl hverdag – men det er ikke et godt signal at sende. Møder lederen halvsløj på arbejde, sender det et signal om, at det bør medarbejderne også gøre, fastslår rådgivningschef Vibeke Skytte fra Ledernes Hovedorganisation.
Lederen som rollemodel er på dagsordenen ved en række konferencer i løbet af foråret om det personlige lederskab, arrangeret af Ledernes Hovedorganisation.