Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Nye regler om supplerende dagpenge


23.06.2008

Den 23. juni 2008 trådte, der nye regler i kraft om begrænsning af retten til supplerende dagpenge.


De nye regler gælder for alle medlemmer, der arbejder på deltid uanset om ansættelsen er med et opsigelsesvarsel eller er ej. Begrænsningen betyder, at et medlem nu kun kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.

Tidligere havde begrænsningen kun betydning for medlemmer, der var ansat med et opsigelsesvarsel og var på 52 uger inden for 70 uger.

Overgangsregler
Der er indført nogle overgangsregler.

1. Et medlem, der den 14. april 2008 modtog supplerende dagpenge efter de hidtil gældende regler har fra den 23. juni 2008 ret til supplerende dagpenge i den resterende del af den hidtil gældende periode på 52 uger inden for en periode på 104 uger.
Eksempel: medlemmet har den 23. juni 2008 brugt 30 uger af den hidtil gældende periode på 52 uger. Medlemmet har fra den 23. juni 2008 ret til supplerende dagpenge i 22 uger inden for 104 uger.

2. Et medlem, der før den 14. april 2008 har mistet retten til supplerende dagpenge på grund af den hidtil gældende tidsbegrænsning, og som inden den 14. april 2008 er begyndt et arbejde, der ikke er omfattet af et opsigelsesvarsel og begrænsning efter de hidtil gældende regler, har ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger fra den 14. april 2008.

3. Et medlem, der har mistet retten til supplerende dagpenge på grund af den hidtil gældende tidsbegrænsning, men som efter den 14. april 2008 er begyndt et arbejde, der ikke er omfattet af et opsigelsesvarsel og tidsbegrænsning har ikke ret til supplerende dagpenge fra og med den 23. juni 2008.

Læs mere om reglerne for supplerende dagpenge.

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne