
Undervisningsformen er et tilbud til ledere, der ønsker en kompetencegivende lederuddannelse, men som ikke har mulighed for fysisk at være til stede på et erhvervsakademi. I 2006 tog otte procent af de studerende uddannelsen som fjernundervisning, og de foreløbige opgørelser for 2007 viser, at tallet stiger.
- Det er meget positivt, at lederne gennem Netau kan tage en lederuddannelse, for eksempel når de i en periode arbejder i udlandet, siger chefkonsulent Thomas Christensen fra Ledernes Hovedorganisation.