
Kan voksenleg i arbejdstiden bruges som indgang til kreativitet og udvikling af nye ideer? Det spørgsmål stiller Ann Charlotte Thorsted fra IBC International Business College i Kolding, der er leder af et nyt erhvervs-Ph.D.-projekt om voksenlegens muligheder i forhold til skabelse af innovation.
- Igennem inddragelse af legen kan den innovative proces og den helhedsorienterede og nytænkende virksomhed forhåbentlig blive hjulpet på vej, fordi legen har potentialet til at skabe forandring i sig. Men legen kan måske samtidig understøtte os til en større arbejdsglæde, skriver Ann Charlotte Thorsted i det nye nummer af tidsskriftet Ledelseidag.dk.
Forskningsprojektet afsluttes i 2010.