Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Lokale afdelinger
Print Bookmark and Share

Vølund har haft succes med forandringsagenter


16.03.2007

Forandringsagenter med den særlige opgave at få alle med i forandringsprocessen var et af de ledelsesredskaber, den administrerende direktør for den amerikansk ejede virksomhed Babcock & Wilcox Vølund benyttede, da han skulle gennemføre en turn around.


Det fortalte direktør John Veje Olesen på en lederkonference 14. marts arrangeret af Ledernes Hovedorganisation.

Missionen for Babcock & Wilcox Vølund lykkedes – endda så godt, at virksomheden i 2006 kunne betale bonus til udvalgte medarbejderne på helt op til 30.000 kroner.

- Vi havde kommunikeret vilkårene for at opnå bonus præcist ud i hele organisationen, så der var ingen misundelse, sagde John Veje Olesen på et spørgsmål fra den propfyldte sal på EUC-Vest Esbjerg, hvor konferencen blev afviklet.

John Veje Olesen mener, at kommunikation er helt afgørende, hvis dét, som alle ledere drømmer om – at få medarbejderne til at tage et ansvar – skal gå i opfyldelse.

Konferencen var én i en række om god og dårlig ledelse, som Ledernes Hovedorganisation gennemfører over hele landet her i foråret. Professor Henrik Holt Larsen, Danmarks ekspert i personaleledelse, er med på samtlige konferencer, hvor også juridiske eksperter fra Lederne giver råd om at bruge adfærdskorrigerende samtaler, påtaler og advarsler som et ledelsesredskab.


Der er ikke valgt nogen komponent.
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne