Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Vigtigt med fri på børns sygedage


10.08.2007

Ledere, der har børn, har større fokus på medarbejdernes behov for at få fri ved barns sygdom end deres barnløse kolleger. Det viser en undersøgelse fra Ingeniørforeningen blandt 351 ingeniørledere, skriver nyhedsmagasinet Ingeniøren.


Mere end syv ud af 10 ledere, der selv er forældre, mener, det er vigtigt for medarbejderne at få fri, når børnene er for syge til at komme i institution eller skole. Til sammenligning har cirka halvdelen af de barnløse ledere samme holdning.

I Ledernes Hovedorganisation glæder rådgivningschef Vibeke Skytte sig over, at lederne generelt viser forståelse for medarbejdernes behov for fleksibilitet. Dog mener hun, det er vigtigt, at også ledere uden børn giver medarbejderne plads, når børnene er sengeliggende.

- Uanset om man har børn eller ej, bør man som leder være fleksibel og vise hensyn til medarbejdernes privatliv og pligter på hjemmefronten. Lederen har som udgangspunkt ansvaret for medarbejdernes trivsel, siger Vibeke Skytte.

Hun understreger, at det er vigtigt, lederne fokuserer på sammenhængen mellem arbejdsliv og fritid - work-life-balance. Det gælder både for lederen selv og medarbejdere med og uden børn.

- I disse tider, hvor det er svært at rekruttere nye medarbejdere, er det nødvendigt, at arbejdspladserne fremstår attraktive for såvel ledere som medarbejdere. Dels hvad angår jobindholdet – men absolut også, når det gælder work-life-balance, siger Vibeke Skytte.

Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne