- Jeg har set, at det i Norge har stor effekt. Hvis vi står i en situation, hvor der ikke er flere kvindelige medlemmer af de danske virksomheders bestyrelser på trods af, at de er lige så kvalificerede, så skal vi da diskutere, om ikke kvoter var en model, siger Helle Thorning-Schmidt i et interview i bogen ”Den første”.
Også Venstre har i slutspurten af valgkampen sat fokus på det lave antal kvindelige bestyrelsesmedlemmer og ledere. I et nyt oplæg understreger partiet, at ønsket om flere kvinder på erhvervslivets topposter skal føres ud i livet via en holdningsændring i samfundet, og Venstre foreslår blandt andet, at den offentlige sektor går foran og viser et godt eksempel for ligestillingen i bestyrelseslokalerne.
I Ledernes Hovedorganisation er hvert femte medlem kvinde.