Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Lederkonferencer om personaleledelsens Viagra


09.02.2007

En succes kan ikke gentages for tit, og derfor lancerer Ledernes Hovedorganisation endnu en række lokale lederkonferencer.


I år er det personaleledelse, som bliver fokus for de fremmødte til Lederkonferencer 2007, der finder sted i marts og april. Sidste år var det work-life-balance, det vil sige balancen mellem job og karriere, der blev analyseret på kryds og tværs. Og året før blev det personlige lederskab vendt og drejet under titlen ”Rock dit lederskab”.

Professor Henrik Holt Larsen fra Copenhagen Business School er hovedoplægsholder på dettes års lederkonferencer.

Under overskriften ”Kompetenceudvikling – personaleledelsens Viagra” vil han give gode råd om den enkelte leders personaleansvar, uanset om vedkommende er salgs-, økonomi- eller produktionschef.

- Den helt store udfordring i disse år er at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Ordet ”Viagra” er brugt, fordi udvikling af kompetence og vækst er et af de største områder inden for lederens personaleansvar, siger Henrik Holt Larsen til magasinet Lederne.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne