Ifølge Askær kan trepartsaftalen være med til at skabe en nødvendig kultur- og holdningsændring i den offentlige sektor. En ændring, der sætter udvikling af ledelse som et fag i fokus – og som baner vejen for en bevægelse væk fra, at lederen er den fagligt bedste, til, at lederen er den, der er bedst til at lede.
Ledelse er – også i det offentlige - et fag, der skal læres, og derfor er det nødvendigt med efteruddannelse i ledelse, understreger Svend Askær. Det er en velkendt kendsgerning i det private erhvervsliv, men i det offentlige er det nyt. Med indgåelsen af trepartaftalen vil regeringen netop fremlægge et udspil til en reform af lederuddannelserne.