Det skriver magasinet Lederne i lyset af, at tre af de vigtigste kulturelle institutioner, Statens Museum For Kunst, Det Kongelige Teater og Det Danske Filminstitut, skal have nye direktører i løbet af 2007.
Lektor ph.d. Bent Meier Sørensen fra Copenhagen Business School fremhæver, at kulturcheferne både skal have kendskab til administration i erhvervslivet såvel som en kulturfaglig ballast.
- Samtidig er det nødvendigt, at de har indsigt i det politiske liv, da kunst- og kulturlivet bliver mere og mere politiseret, mener han.
Professor Jørn Langsted fra Aarhus Universitet peger på, at de tre nye kulturchefer også skal være medieegnede. De skal, som professoren udtrykker det, ”kunne henvende sig bredt og være synlige i samfundet, uden at det kommer til at gå op i hat og briller.”