På CBS er dobbelt så mange studerende blevet optaget på Human Resource Management-linjen det seneste år. Samtidig ser endnu en kandidatuddannelse i faget nu dagens lys – cand.soc. i HRM.
Det skriver Henrik Holt Larsen i Ledelseidag.dk. Professoren forklarer det stigende studenteroptag med, at HRM fylder mere og mere i alle afkroge af virksomhederne. På de fleste lederes skuldre hviler et tungt personaleansvar, og derfor vil flere studerende gerne have HRM med i deres uddannelsesmæssige bagage.
Ledelseskonsulent Nikoline Meyer fra Ledernes Hovedorganisation er af samme opfattelse:
- HRM er at tænke ledelse af personale og virksomhedens strategi sammen. Det oplever jeg i mine samtaler med ledere er helt aktuelt - ikke mindst for kommende chefer, siger hun.
Henrik Holt Larsens klumme kan læses i sin fulde længde
her