Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Lokale afdelinger
Print Bookmark and Share

Hildebrandt vil have nyt senior-begreb


17.04.2007

Steen Hildebrandt foreslår et mere nuanceret syn på seniorer. Nogle er trætte som 60-årige, mens andre sprudler af energi.


Nogle 60-årige sprudler af energi og virkelyst, mens andre er uengagerede og blot venter utålmodigt på, at checken med efterløn begynder at dumpe ind ad brevsprækken. Derfor er der brug for et mere nuanceret syn på de ældre, eller såkaldte seniorer.

Det foreslår Steen Hildebrandt, professor ved Handelshøjskolen i Århus, i sin seneste klumme i magasinet Lederne. Hildebrandt ville allerhelst erstatte ordet 'senior' med et andet og mindre belastet ord, men det er endnu ikke lykkedes at finde et nyt ord, skriver han.

I stedet opfordrer Hildebrandt til, at virksomheder og kolleger og ældre selv, overvejer begreberne og kigger på dem med nye briller.
- Det er måske slet ikke den kronologiske alder, men helt andre aldre, der er afgørende, herunder en indre alder der er uafhængig af den kronologiske tid og meget mere afhængig af hjertets kraft og visdom, skriver Steen Hildebrandt.

Ifølge Århus-professoren handler et nyt syn på seniorer også om, at samfundet og virksomheder har brug for interessante mennesker, og at det stiller krav om fleksible arbejdsplader og fleksible relationer mellem arbejdsplads, familie og fritidsliv.

Hvis du ønsker at kommentere Steen Hildebrandts klumme, kan du gøre det her: Hildebrandt: Seniorer



Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne