Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Gave til Danmarks første HR-uddannede


01.06.2007

Chefkonsulent Thomas Christensen fra Ledernes Hovedorganisation var blandt gratulanterne, da Christina Pihl Bagge i morges dimitterede som Danmarks første akademiuddannede med speciale i HR – den såkaldte HR-uddannelse.


Christina Pihl Bagge, som til daglig arbejder i Amagerbanken, fik et 9-tal for sit afsluttende projekt. Gaven fra Lederne var en fribillet til Ledelsens Dag 6. november i Bella Centret.

- Jeg synes, at det er godt, vi har fået en målrettet HR-uddannelse for HR-chefer og konsulenter, fordi der lige nu sker et markant skift i virksomhedernes satsning på HR-funktionen. Fra at være en overvejende administrativ funktion, bliver den i langt højere grad en strategisk og udviklingsorienteret funktion, siger Thomas Christensen.

Årsagen er ifølge Thomas Christensen dels, at medarbejdernes viden og potentialer er blevet et afgørende konkurrenceparameter for virksomhederne, dels den aktuelle stigende mangel på kvalificerede medarbejdere.

HR-uddannelsen er den eneste af sin art i Danmark og udbydes kun på CPH West i Ishøj og Århus Købmandsskole.


 
Akademiuddannelsen i ledelse
Har du lyst til at udvikle dig som leder?

Læs mere om uddannelsen
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne