Resultaterne bygger på en måling af værdien og udbyttet af lederuddannelserne ”Diplomuddannelsen i ledelse” og ”Akademiuddannelsen i ledelse”.
Undersøgelsen er en opfølgning på en undersøgelse, Ledernes Hovedorganisation i samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner gennemførte i december 2004. Formålet var at undersøge deltagernes motivation til at gå på uddannelsen samt deres forventninger til udbyttet. Resultaterne af den nye undersøgelse giver mulighed for at se, om udbyttet af uddannelserne svarer til deltagernes forventninger inden de startede.