Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Dokumentation for dine evner


21.09.2007

Rådgiverne i LederSparring har siden afdelingens opstart haft en del henvendelser fra direktører og chefer, som ikke føler deres CV svarer til deres erfaringer og praktiske viden.


Situationen opstår typisk, når en leder efter mange år i den samme virksomhed vælger at søge nye græsgange.

- Mange af vores medlemmer er praktiske ledere. De har arbejdet sig opad i virksomheden og har ofte ikke de store fine uddannelser. De har en stor praktisk viden og meget erfaring, men desværre findes der ingen eksamensbeviser på erfaring, siger ledelsesrådgiver Nikoline Meyer, Ledernes Hovedorganisation.

Derfor kan det være svært at få ens karriere til at se ligeså imponerende ud på papiret, som den har været i virkeligheden. Vigtigst er det ifølge Nikoline Meyer at have styr på sin karriereplanlægning.

- Det er unødvendigt at lave store glitrede karriereplaner. I stedet spørg dig selv; hvad gør jeg helt konkret for at sikre min professionelle udvikling? Sørg for løbende at opdatere dig selv og din viden med kurser og efteruddannelse. På den måde skaber du dokumentation for dine evner.

Afdæk dine kompetencer
Har du svært ved at sætte ord på dine kvalifikationer og kompencer?

Kend dine kompetencer
 
Sådan får du LederSparring
Vores LederSparring tager udgangspunkt i dig og din situation som leder.

Kontakt os
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne