Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Dobbelt så mange tager lederuddannelse


28.11.2007

Et rekordstort antal ledere vælger at gå de daglige udfordringer i møde med en decideret lederuddannelse i bagagen. Det viser den seneste opgørelse fra Undervisningsministeriet.


Mens cirka 7.600 ledere i 2004 var i gang med Den grundlæggende lederuddannelse, viser tallet for 2006 ikke færre end 15.700 kursister. Samtidig kan også Akademi- og diplomuddannelsen melde om næsten dobbelt så mange studerende i samme periode.

Næstformand i Ledernes Hovedorganisations lokalafdeling i Midt- og Vestjylland Ole Dinis Jensen er selv i gang med diplomuddannelsen. Han mener, at fordoblingen af ledernes uddannelsesaktiviteter på blot to år skal ses i lyset af, at kravene til lederne konstant stiger.

- Ud over selvindsigt og en god social forståelse skal lederen i dag kunne sætte sig ind i virksomhedens overordnede strategi og kommunikere den med engagement til medarbejderne. Det kræver gode ledelsesværktøjer, og dem får vi på diplomuddannelsen, siger Ole Dinis Jensen.

De tre lederuddannelser er alle oprettet på initiativ af Ledernes Hovedorganisation og godkendt af Undervisningsministeriet.


 
Akademiuddannelsen i ledelse
Har du lyst til at udvikle dig som leder?

Læs mere om uddannelsen
Diplomuddannelsen i ledelse
Styrk dit personlige lederskab og dine ledelseskompetencer.

Læs mere om uddannelsen
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne