
Sådanne svære spørgsmål ender på lederens bord, og kravet til lederen er at finde en løsning. På ledelseskonferencen Ledelsens Dag i sidste uge blev en række af de dilemamer, ledere kan lande i, taget under behandling af et til lejligheden sammensat panel af fire direktører. Sammen skulle Alfred Josefsen fra Irma, Peter Aalbæk fra Zentropa, Lilian Mogensen fra ATP og Torben Schwabe, Lyngby Storcenter, forsøge at finde løsninger på spørgsmål om, hvordan man eksempelvis håndterer lønforskelle og umotiverede medarbejdere.
Nu er dilemmaerne, der er udvalgt af Ledernes Hovedorganisations nye afdeling LederSparring, lagt ud på Ledernes hjemmeside. Her kan man stemme på de løsninger, man foretrækker.