Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Coaching giver bedre ledere


29.05.2007

Coaching er et begreb, som næsten dagligt optræder i aviser og blade om karriere og personlig udvikling. Og nu dokumenterer en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation, at lederne er meget åbne for at konsultere coaches, når de har brug for rådgivning.


Tre ud af 10 ledere har allerede prøvet at få eller får fortsat sparring i forhold til jobbet af en coach. Og ni ud af 10 blandt de ledere, som har prøvet at blive coachet, mener, at forløbet har gjort dem til bedre ledere.

- Lederne i dag anerkender fuldt ud behovet for hele tiden at blive endnu bedre til deres job, og coaching er for mange ledere et godt og værdifuldt udviklingsværktøj, fastslår rådgivningschef Vibeke Skytte fra Ledernes Hovedorganisation.

Vibeke Skytte opfordrer samtidig lederne - og for den sags skyld alle andre - til at fastholde den kritiske tilgang, hvis de vil coaches.

- Der er et bugnende marked for coaching og mentoring, og det er min fornemmelse, at der er meget stor forskel på både priser og kvalitet blandt de mange udbydere, siger rådgivningschefen.

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer, hvor knap 3000 danske ledere udgør datagrundlaget.


 
Bliv klog på ledelse
På Ledelseidag.dk finder du over 1.000 forsknings- og erfaringsbaserede artikler om ledelse.

Besøg Ledelseidag.dk
Tilmeld nyhedsbrev
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne