Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Myter stopklods for kvindelige ledere


08.10.2007

Mandlige ledere er gode til at skære igennem og løse konflikter. Kvindelige ledere viser omsorg for personalet og interesserer sig for medarbejdernes privatliv. Sådan lyder en udbredt forestilling om forskellen på mandlige og kvindelige ledere.


Men det ér og bliver en myte og samtidig en bremseklods for kvinders karrieremuligheder, mener proceskonsulent Mia Søiberg, direktør for konsulent- og kursusvirksomheden GoProces i Århus.

- Omverden har allerede fra begyndelsen en forventning og forestilling om den mandlige og kvindelige leder. Men mænd og kvinder leder med samme værktøjer, og det er det samme, de bruger deres tid på, siger Mia Søiberg til det nye nummer af magasinet Lederne, som udkommer på fredag.

Hun ser det ikke som et mål i sig selv at få flere kvinder i lederstillinger, men derimod at virksomhederne skal blive bedre til at udnytte forskellige kompetencer på lederposterne. Egenskaber, der vel at mærke knytter sig til individet, ikke til kønnet.

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne