- Vi anbefaler derfor, at man ikke disponerer til anden side med sin pension og sin efterlønsvelfærd, førend man har indhentet kvalificeret rådgivning i sin a-kasse, siger teamchef i Lederne Jytte Brasch.
Nedenstående to eksempler viser, at det er vigtigt at få rådgivning om efterløn og pension af sin a-kasse.
I udsendelsen omtales en 38-årig, som kan melde sig ud af efterlønsordningen og umiddelbart efter melde sig ind igen via den såkaldte fortrydelsesordning. Han vil efter det oplyste kunne få sit hidtil indbetalte efterlønsbidrag til at yngle fra 35.000 kroner til 70.000 kroner ved at placere pengene på en pensionsordning. Efter skat vil beløbet være cirka 42.000 kroner.
- Realiteten er, at hvis et medlem anvender fortrydelsesordningen, skal efterlønnen til sin tid udbetales med en reduceret sats, svarende til en nedsættelse på 2 procent for hvert år, man mangler i forhold til det normale krav til efterlønsanciennitet, oplyser Jytte Brasch.
Fortrydelsesordningen kan kun benyttes af personer, som har været uafbrudt medlem af en a-kasse siden 1. januar 1997.
Hvis den 38-årige melder sig ud af efterlønsordningen og ind igen umiddelbart efter, vil han ved en efterlønsalder på 62 år mangle 1 års anciennitet i forhold til at opfylde den hidtil gældende regel om 25 års medlemskab.
Den manglende anciennitet vil betyde en reduktion på 2 procent i efterlønnen. Det svarer til et årligt tab på cirka 3.600 kroner eller cirka 18.000 kroner over 5 år.
- Bruger medlemmet metoden med at indbetale en del af efterlønsbidraget på pensionen, afskærer han sig fra senere at kunne holde pause. Det kan være, at man på et tidspunkt får behov for lidt luft i budgettet, så derfor kan det ikke anbefales, at man på forhånd afskærer sig fra denne mulighed, siger Jytte Brasch.
Da beregningen af medlemmets manglende anciennitet tager udgangspunkt i, at han skal opfylde et krav om mindst 25 års betaling, er der for så vidt ikke noget nyt i, at medlemmet vælger at disponere over muligheden for at holde pause i nogle perioder. Man har hele tiden haft mulighed for at indbetale et beløb til pensionen, der svarer til efterlønsbidraget under perioder, hvor man holder pause.
I det andet eksempel fra DRs udsendelse får en 58-årig det råd, at han skal lade være med at gå på efterløn som 60-årig, men vente til han bliver 62 år. Derved undgår han pensionsfradraget og får en højere efterlønssats. (Bemærk, at denne person ikke er omfattet af de nye regler om forhøjet efterlønsalder).
Realiteten er her, at han ved overgangen til efterløn som 62-årig kun får efterløn i 3 år, og at fradraget for pensionen i øvrigt afhænger af, hvor meget han har sparet op i pension.
En 60-årig person med en kapitalpension på 500.000 kroner vil EFTER et årligt fradrag i efterlønnen på 7.800 kroner få udbetalt i alt 750.000 kroner i efterløn over 5 år. Følger man rådet fra pensionseksperten i Magasinet PENGE og venter, til man er 62 år, udbetales der kun 520.000 kroner i efterløn over 3 år.
- Man bør derfor altid spørge konkret i a-kassen, inden man træffer beslutning om overgang til efterløn, siger Jytte Brasch.