Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Lokale afdelinger
Print Bookmark and Share

De yngste og de ældste ledere stiger mindst i løn


03.12.2007

De yngste og de ældste ledere klarer sig dårligst, når der skal forhandles lønstigninger. I gennemsnit er de privatansatte ledere steget med 3,5 procent i løn fra 2006 til 2007, men for ledere under 35 og over 55 er det gået væsentligt dårligere.


Det fremgår af den nye lønstatistik fra Ledernes Hovedorganisation.

Bunden skrabes af de 31-34-årige og lederne over 60, hvor lønstigningen er på 1,5 procent. Opgjort i kroner er gruppen af 18- til 30-årige ledere lavest lønnet med en månedsløn på lige godt 34.000 kroner.

- De ældste ledere fastholdes ikke nødvendigvis i jobbet med en stor stigning i lønnen, men snarere med fleksible seniorordninger på både arbejdstid og opgaver. Det er til gengæld mere bekymrende, at de yngste lederes lønstigning har været så begrænset, for netop for de unge, som er i gang med at etablere sig, spiller lønnen ofte en meget stor rolle, siger ledelsesrådgiver i Ledernes Hovedorganisation Niels Henriksen.

Han frygter, at hvis ikke de unge ledere får en bedre løn, vil mange fravælge ledermulighederne frem for vellønnede job som fageksperter.

Niels Henriksen har tre gode råd til ledernes næste lønforhandling:

  • Dokumentér dine resultater og din betydning for virksomheden.
  • Husk, at en lønstigning kan være i andet end lønkroner – eksempelvis personalegoder og uddannelse.
  • Kan du ikke her og nu få indfriet dine forventninger til gagen, så få konkrete svar på, hvad der skal til for at stige.

Får du den rigtige løn?
Tjek din markedsværdi med Ledernes Lønstatistik.

Tjek din løn
Lederne Mandag
Bliv opdateret med nyheder om ledere og ledelse og omtaler af aktuelle arrangementer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne