Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Stor lønforskel i Europa


02.03.2006

Mændene i EU-landene tjener i gennemsnit 15 procent mere end kvinderne. Det viser en ny rapport om ligestilling fra EU-Kommissionen.


Rapporten slår samtidig fast, at kvinder besidder meget få lederstillinger. Det er en medvirkende årsag til den store lønforskel, fordi lønnen typisk er høj i et lederjob, skriver Ritzau.

Forskellen mellem mandlige og kvindelige lederes løn i Danmark er med 5,6 procent kun godt en tredjedel så stor som den samlede lønforskel mellem kønnene i EU-landene. Det viser Ledernes årlige lønstatistik, Lederløn 2005.

For at komme lønforskellen mellem kønnene på det danske arbejdsmarked til livs, foreslog den danske regering for nylig at indføre en kønsopdelt lønstatistik.

Formanden for Ledernes Hovedorganisation, Svend Askær, bakker op om forslaget. Et sådant værktøj kan være med til at udjævne lønforskelle, da arbejdsgiverne så skal kunne forklare forskellene overfor de enkelte medarbejdere, mener han.

- Det er arbejdsgivernes ansvar at sikre retfærdig løn, og der skal være en saglig grund til, at der er lønforskel, siger Svend Askær.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne