En ret bastant påstand, men Harvard Business Review har noget at have den i. Det internationale ledelsesmagasin offentliggør en undersøgelse baseret på oplysninger fra ikke mindre end 180.000 ledere fra fire af verdens kontinenter: Europa, Asien, Nordamerika og Sydamerika.
Undersøgelsen viser, at ledere langt de fleste steder høster store fordele i karrieren ved at blive mere smidige i takt med forfremmelserne. Det skriver Berlingske Tidende.
I både Nordamerika og Europa går det karrieremæssigt lederne bedst, når de lægger ud med at vise stor beslutningskraft og senere bløder op. I Asien gælder det for lederen om at være smidig fra start til slut.
Kun i Sydamerika går tendensen mod de øvrige kontinenter. Her klarer linjelederen sig bedst ved at være fleksibel. Allerede på mellemlederniveau gælder det dog for latinamerikanske ledere om at have sans for den hierarkiske orden.