Skolelederne savner indsigt i økonomi, organisation og strategi, og de står i det hele taget noget usikre og famlende overfor deres lederrolle, forklarer professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus, der har været formand for evalueringsgruppen, til Berlingske Tidende.
Miseren er, at skønt skolelederne helst vil beskæftige sig med det pædagogiske, går tiden med drift og administration. Lærerne oplever derfor, at lederne ikke viser interesse for undervisningen. Konsekvensen kan blive meget uensartet undervisning.
Ekspertgruppen anbefaler mere uddannelse af lederne og et kodeks for god skoleledelse. Men der er samtidig brug for et kulturskifte på skolerne, mener Steen Hildebrandt, som til Berlingske siger:
- Lederne er bange for at få ørerne i maskinen, fordi der på skolerne har været en opfattelse af, at det er udtryk for kritik af medarbejderen, hvis lederen blander sig.
Skolelederen skal sætte retningslinierne for skolens virke. Og den opgave bliver vanskelig, når de oplever deres egen lederrolle som diffus og ikke træder i karakter som ledere overfor lærerne, pointerer afdelingschef Trine Thorning fra Ledernes Hovedorganisation.
- En løsningsmodel kunne være at ansætte en souschef med særligt ansvar for det administrative, så skolelederne får frigjort tid til at være synlige ledere i det daglige, siger hun.