Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Særlige job til nydanskere god ide


04.04.2006

Virksomhederne skal i langt større omfang end hidtil skabe særlige oplæringsjob for indvandrere og deres efterkommere med svage danskkundskaber.


Det mener tre ud af fire ledere i en spørgeundersøgelse lavet af Ledernes Hovedorganisation. Lederne går ind for særlige oplæringsstillinger, som Velfærdskommissionen foreslår oprettet.

Mulighederne for at gå under mindstelønnen skal udnyttes bedre, så nydanskere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet, mens de modtager danskundervisning eller på anden måde er under oplæring.

Undersøgelsen fra Ledernes Hovedorganisation offentliggøres forud for regeringens velfærdsudspil.

- Der er brug for alle hænder de kommende årtier. Men trods høj beskæftigelse og lav ledighed er der fortsat nogen, der ikke rigtig kan få fodfæste. Derfor skal vi slagte nogle hellige køer. Vi er nødt til at diskutere mindstelønnen. Det handler ikke om social dumping, men om at give svage grupper bedre muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation.

Lederne bakker op om, at der skal gøres noget ekstraordinært for at

skabe plads til mennesker, hvis kvalifikationer er under gennemsnittet. En af vejene er en øget brug af indslusningsløn. Velfærdskommissionen forestiller sig, at oplæringsstillingerne kan være af op til tre års varighed, og at lønnen skal stige i lighed med elevlønnen i erhvervsuddannelserne.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne