Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Rektor: Præsten bør lederuddannes


20.07.2006

Fremtidens præst skal kunne fungere som mere end bare sjælesørger. I en ny betænkning fra Kirkeministeriet foreslås det, at lokale ledelsesproblemer i folkekirken løses ved, at sognepræsten bliver gjort til daglig leder. Derfor bør folkekirkepræsterne, ifølge Mogens Lindhardt, rektor for Pastoralseminariet, tage en formel lederuddannelse. Det skriver Berlingske Tidende.


- Præsters lederuddannelse handler ikke om at opbygge forkromede chefstrukturer, men om hvordan man får en arbejdsplads til at fungere. På grund af sin store berøringsflade og synlighed er præsten den fødte leder, siger Mogens Lindhardt, der har flere års erfaring med lederkurser for provster.

Mogens Lindhardt påpeger dog, at der bør være klare strukturer og regler for, hvordan kirkens faggrupper omgås hinanden.

- Som det er nu, går der intimitet i samarbejdet. Man tror, at man kan være venner uden aftaler og mødekultur. Men ledelse og intimitet er hinandens modsætninger, siger han til avisen.

 


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne