Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Ny pris til årets unge kunstner


16.05.2006

Der indstiftes nu en ny kunstnerpris herhjemme. Prisen til den særligt talentfulde, nyskabende og unge billedkunstner. En komité med repræsentanter fra Statens Museum for Kunst, billedkunstnerne selv, Ledernes Hovedorganisation og erhvervslivet har netop taget initiativ til en årlig prisuddeling på 50.000 kroner.


Prisen vil hvert år i september blive givet til en lovende kunstner, der typisk er under 35 år og har vist gode takter uden endnu at være veletableret.

Priskomiteen består af fire faste medlemmer:

• Direktør Allis Helleland, Statens Museum for Kunst
• Udviklingschef Torben Gammelgaard, Nimbus Film
• Koncernchef Mogens Munk Rasmussen, Nykredit
• Formand Svend Askær, Ledernes Hovedorganisation

Desuden vil et femte sæde i komiteen gå på skift mellem prisvinderne: I år er den unge, succesfulde billedkunstner Kathrine Ærtebjerg (født 1969) med.

Initiativtagerne til prisen – Svend Askær – siger:

- Der er mange forbindelseslinier mellem ledelse og kunst. God ledelse handler blandt andet om at finde det kreative, fremme talentets muligheder og gå nye veje, der ikke er betrådt af andre før. Derfor går vi efter unge kunstnere, der endnu ikke er veletablerede.



Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne