Dermed er det vanskeligt at vurdere, i hvor høj grad målene for mangfoldigheden lever op til virksomhedernes overordnede mål om at skabe plads til alle uanset køn, race, religion med videre.
Det skriver Ugebrevet Mandag Morgen, som har foretaget et rundspørge blandt 10 af Danmarks største virksomheder.
Ifølge analysen måler virksomhederne ofte kun mangfoldighed ud fra simple parametre. De har desuden svært ved at placere mangfoldighedsledelse i forhold til social ansvarlighed og virksomhedens ønske om profitoptimering.
Som projektchef i TDCs Koncern-HR, Elisabeth Flensted-Jensen, siger til ugebrevet:
- Vi gør nogle ting ud fra en forretningsmæssig idé – andre, fordi vi ikke kan være andet bekendt. Men vi har hidtil ikke været særlig skarpe på, hvordan vi kan balancere mellem de to punkter.