Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Målehysteri hæmmer innovation


18.09.2006

Ledelseskoncepter, der bygger på en meget stærk styring med tæt kontrol i form af overvågning og rapportering, passer meget dårligt til den skandinaviske ledelsestradition, og de kan ligefrem hæmme innovationskraften i en virksomhed.


Sådan lyder advarslen fra Irma-topchef Alfred Josefsen i det nye nummer af magasinet Lederne.

Her advarer Josefsen mod, hvad han betegner som en ”cover my ass”- kultur, hvor der bruges uanede kræfter på at opbygge rapporteringssystemer, der ødelægger enhver form for kreativ tanke.

- Man skal huske, at det, man rapporterer, er fortid. Man kan aldrig bygge et rapporteringsværktøj op om fremtiden. Man sidder og bruger voldsomt mange kræfter på det, der er sket. Og hvad har man så? Mindre kræfter til det, der skal ske, siger Irma-topchefen. 

Og Alfred Josefsen bakkes op af henholdsvis en dansk og en norsk ledelsesforsker.

- Rum til selvstændighed og initiativ er guld værd i en innovationskultur, men meget vanskeligt at måle og veje, påpeger den norske ledelsesforsker Bjørn Helge Gundersen fra stiftelsen Administrativt Forskningsfond, der er tæt knyttet til Norges Handelshøyskole i Bergen.

Og den danske ledelsesforsker Steen Ancher Jensen fra Ledernes Hovedorganisation medgiver, at en meget regoristisk styringstækning passer meget dårligt til den skandinaviske ledelsestradition, der for eksempel bygger på tæt dialog med medarbejderne og en forståelse for virksomhedens værdier.

- Det kan skabe et ødelæggende clash, især når der er tale om en meget veluddannet medarbejdergruppe. Og set i et innovationsperspektiv, kan det virke bremsende, siger Steen Ancher Jensen.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne