Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Ledere vilde med hestekræfter


24.05.2006

Ledere kan ikke få nok af biler. Ifølge en undersøgelse fra Gallup er der langt flere ledere, der dagligt triller rundt på fire hjul i forhold til den gennemsnitlige dansker.


Faktisk transporterer hele tre ud af fire ledere (74 procent) sig dagligt rundt i bil. Til sammenligning er det kun lige over halvdelen (56 procent) af den danske befolkning, der kører i bil hver dag. Det kan man læse i seneste nummer af magasinet Lederne.

- En af årsagerne til, at mange ledere har en bil kan være, at de ofte har firmabil, siger arbejdsmarkedskonsulent Klaus Jørgensen fra Ledernes Hovedorganisation til magasinet Lederne.

Tal fra Ledernes lønstatistik viser, at cirka 4.000 af LH’s medlemmer kører i firmabil.

Lederes umiddelbare hang til hestekræfter kommer tydeligt til udtryk i undersøgelsen, der viser, at hele 93 procent af lederne har bil i forhold til kun 79 procent af alle danskere. Samtidig har cirka hver tredje danske leder valget mellem to biler i forhold til gennemsnitsdanskeren, hvor kun hver femte kan bryste sig af to biler i garagen.  


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne