Det fremgår af en spørgeundersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation baseret på svar fra 2147 ledere. 70 procent siger, at regeringen skal sætte turbo på planerne om at lave et point-system baseret på objektive kriterier – blandt andet uddannelse, sprogfærdigheder og arbejdserfaring.
Undersøgelsen kommer forud for, at regeringen præsenterer sit velfærdsudspil.
- En green card-ordning løser ikke i selv Danmarks problemer med at have tilstrækkelig megen højt kvalificeret arbejdskraft til rådighed. Men den vil være et kraftigt signal om, at vi omstiller os til en global verden, siger Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation.
Han understreger, at det er kæmpe problem for Danmark, at vi har en nettoudvandring af højt kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal udlændingeloven lempes, så udlændinge med høje kvalifikationer ikke støder ind i for meget bureaukrati.
Green card-ordningen er en model, som regeringen selv har præsenteret i sit globaliseringsudspil. Kun 12 procent af lederne mener ikke, at ordningen skal gennemføres.