Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Lean som tryllestav


15.05.2006

Der er opstået en voldsom hype omkring ledelsesredskabet Lean. Lean har nærmest fået karakter af en magisk tryllestav.


Sådan siger Poul Skadhede til magasinet Lederne. Han er formand for brancheforeningen Dansk Management Råd og direktør for konsulentvirksomheden Valcon, der hjælper virksomheder med at indføre Lean.

Skadhede peger på, at mange virksomheder i dag mener, at de er nødt til at køre Lean, hvis en konkurrent gør det. Det kan betyde, at Lean-projekter lanceres for syns skyld overfor for eksempel kunder og bestyrelse.

Valcon-direktøren vurderer, at Lean er et særdeles nyttigt instrument mange steder, men at nogle medarbejdere og ledere vil have dårlige erfaringer med Lean, hvis det er anvendt forkert på deres gamle arbejdsplads.

- Modstand fra ansatte gør det vanskeligt at implementere Lean, også de steder hvor der er brug for det. Og dermed går Danmark glip af nogle konkurrencefordele, som Lean kunne hjælpe os til, siger Poul Skadhede og peger på, at der altid er nogle management-begreber, der kører i bølger.

For tre-fire år siden var Balanced Scorecard løsningen på alt, så var det TQM (Total Quality Management), og nu er det Lean.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne