Det skriver det elektroniske tidsskrift Ledelseidag.dk i sit premierenummer. Ledelsestidsskriftet udgives af Ledernes Hovedorganisation.
Den første generation af Lean gik ud på at mindske spild i industriproduktionen. Den anden generation handlede om at få metoderne ind i servicevirksomheder og i organisationsverdenen. Og nu er turen så kommet til forbrugerne.
Fremover kan købere af biler, computere og generelle tjenesteydelser regne med at få glæde af Lean. De to opfindere af ledelsesfilosofien Lean, James P. Womack og David Jones, forudser ifølge Ledelseidag.dk, at udviklingen bliver verdensomspændende. Hvis virksomhederne skal overleve, skal kunden i centrum, og her er Lean en brugbar metode.
Det vil for eksempel være slut med at få en inkompetent teknisk servicemedarbejder i røret, når en forbruger ringer for at få hjælp til at bruge sin nye computer.
De to Lean-guruer forudser, at producenter og butikker vil øge fortjenesten betydeligt ved at involvere kunderne efter Lean-principper.