En af metoderne bliver Lean, som stammer fra de japanske Toyota-fabrikker. De senere år har også danske service-virksomheder anvendt Lean. I Ledernes medlemsbetjening steg produktiviteten således med 50 procent på otte måneder efter, at Lean blev taget i brug.
- Vi indfører simpelthen Toyota-metoder i Udlændingestyrelsen, som jo er en kæmpe papirfabrik, siger integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) til Politiken.
Ministeren agter at ansætte en Lean manager til at indføre metoden.
Abonnenter på Ledelse i Dag kan læse om den nyeste internationale forskning Lean i den nye udgave af tidsskriftet, der udkommer 20. april på internettet: www.ledelseidag.dk.