Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Landmænd søger viden om ledelse


08.08.2006

Større og mere teknologitunge bedrifter med flere ansatte er den primære grund til, at danske landmænd tørster efter mere viden om ledelse. Det skriver magasinet Lederne i bladet, der udkommer den 18. august.


De ændrede roller i landbruget betyder, at landmanden har brug for flere ledelsesværktøjer i hverdagen. Det mener uddannelseskonsulent Anders Iversen fra Dansk Landbrugsrådgivning. Han peger på, at især den teknologiske udvikling har betydet forandring i staldene hos landmændene.

- En del af arbejdet i staldene i dag består af overvågning af automatiske malkerobotter og staldudmugning. Landmanden har ikke kun brug for praktiske folk men i højere grad medarbejdere med andre kompetencer. Og de stiller større krav end tidligere til klassisk personaleledelse, siger han.

Hos Sønderjysk Landboforening har de også mærket den stigende efterspørgsel efter viden om ledelse. Morten Dahl Thomas er udviklingschef og har allerede afholdt to ledelseskurser. Flere er på vej til efteråret. Han siger:

- Landmændene bliver overraskede over, hvor meget det kan flytte dem selv, og hvor meget det betyder for evnen til at gennemføre forandringer, at de som ledere bliver mere bevidste om deres egen rolle. De har traditionelt ikke set sig selv som ledere, men som arbejdsgivere der betalte folk for at få udført et stykke arbejde.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne