Det viser en ny undersøgelse med 1.142 ledere fra HK/Kommunal, Dansk Socialrådgiverforening og Socialpædagogernes Landsforening.
Lars Andersen, kontorchef i Ledernes Hovedorganisation, peger på, at det ikke kun er et problem, for den enkelte, men også for hele arbejdspladsen.
- I situationer, hvor der stilles skærpede krav, er der en risiko for ubalance. Derfor er det vigtigt, at lederen afstemmer krav og resurser med den nærmeste leder, siger Ledernes kontorchef, der videre peger på, at stress smitter, når lederen selv er stresset.
Lars Andersen fastslår, at både lederen selv og arbejdspladsen bærer et medansvar for. stressniveauet.
- Lederne skal også selv evne at prioritere tiden og sige fra, når det bliver for meget. Og arbejdspladsen skal være åben for en dialog om ledernes vilkår, siger Lars Andersen.
En fjerdedel af de adspurgte ledere mener, at de kun i ringe grad eller slet ikke kan afspadsere deres overarbejde. Det kan være farligt i længden, mener Joanna Wieclaw, psykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik på Århus Universitetshospital.
- Der er en stor risiko for, at problemer hober sig op og får indflydelse på andet end arbejdslivet, hvis man kører for hårdt på og stresser over en længere periode. Der er ikke noget galt i at give arbejdet en ekstra skalle i en periode – men så skal man også have udsigt til ferie, siger hun til Politiken.