Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Hver anden leder headhuntes


24.03.2006

Pas godt på dine medarbejdere. Chancen for, at de i dette øjeblik sidder med en headhunter i røret, der lokker med både lønforhøjelser og nye udfordringer, er stor.


48 procent af ledere med en akademisk baggrund er inden for de seneste to år blevet forsøgt headhuntet. Det viser en ny undersøgelse, som Berlingske Nyhedsmagasin har lavet i samarbejde med DJØF, IDA og Civiløkonomerne.

600 ledere har deltaget i undersøgelsen, hvoraf hele 40 procent har skiftet job inden for den to-årige periode. Tallene kommer ikke som en overraskelse for Kim Møller Laursen, afdelingschef i Ledernes Hovedorganisation.

- Af flere årsager er det ikke særlig overraskende tal. Kampen om de bedste hoveder og største talenter skærpes, siger han og peger samtidig på, at den lave ledighed også spiller en væsentlig rolle.

- Vores seneste ledighedstal viser en samlet ledighed på 2,6 procent, hvilket svarer til næsten fuld beskæftigelse. Det er en naturlig konsekvens, at tiltrækning af lederne foregår via headhunting. Forhåbentlig betyder det også, at vi kan få vores sidste ledige i job igen, siger Kim Møller Laursen.



Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne